HVAD ER EN CHATBOT?

ChatGPT er et eksempel på en chatbot. Chatbots er software, som mennesker kan tale eller skrive med. Chatbots anvender kunstig intelligens, algoritmer eller maskinlæring til at forstå spørgsmål og til at formulere svar og udføre specifikke opgaver. Få en introduktion til hvad ChatGPT kan bruges til og læs om fordele og ulemper for dig som bruger ChatGPT eller andre chatbots i dit arbejde.

af Ditte Wolff-Jacobsen, opdateret 15. marts 2024

Med chatbots har vi fået en ny måde at anvende internettets viden. Med en chatbot tilgår man viden eller funktioner i en samtale, i stedet for at anvende kliks, kode og kommandoer. Det nye er derfor, at det er det talte sprog, der aktiverer teknologien. Chatbottens brugerflade kaldes derfor også et conversational interface. Man vil sjældent møde chatbot, der kan svare tilfredsstillende på alt, men teknologien er i rivende udvikling, og der opstår hele tiden nye idéer og måder chatbots og kunstig intelligens kan bidrage til at svare på spørgsmål og løse opgaver.

HVAD ER FORDELENE VED AT ANVENDE CHATBOTS?

Hvad kan du bruge en chatbot til?

ChatGPT er på ganske kort tid blevet et helt almindelig værktøj, som mange benytter til at få svar på spørgsmål og til at løse opgaver. Du kan stille et spørgsmål eller beskrive en opgave i et helt almindeligt sprog, og robotten leverer relevante og hurtige svar/løsninger.

Man kan fx bruge en chatbot som ChatGPT til at:

• Få nye idéer - brug chatbotten som sparringspartner, når du er eller skal igang med en opgave

• Oversætte tekster

• Lægge planer

• Skriv tekster eller udkast til tekster

• Omformulere tekst til nye formater (en plan, en artikel, en mail, et foredrag, et SoMe-opslag mv)

• Som (støtte-)værktøj til kreative opgaver (en sang, et digt, et billede, en komposition mv)

Hvad kan virksomheder bruge chatbots til?

Mulighederne er mange, og meget tyder på at de nye værktøjer baseret på kunstig intelligens, heriblandt chatbots kommer til at transformere vidensarbejdet i både virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Chatbotten spiller en central rolle, fordi den kan forstå helt almindeligt formulerede ønsker og kommandoer og omsætte dem til handlinger, som det før krævede teknologisk eller systemmæssig indsigt at løse.

Chatbots fx kan benyttes:

• Til kundeservice, rådgivning og kommunikation med kunder og slutbrugere

• Til automatisering af processer og planlægning

• Som assistent til administrative opgaver

• Som intranet, sparringspartner og kollega til vidensarbejdere i organisationen

• Til træning og undervisning

• Til programmering eller som assistent til programmering

• Til automatisering af dokumentation, vidensopsamling, systematisering af viden og afrapportering

• Som strategisk værktøj til ledelse af mennesker og projekter.

Hvordan fungerer en chatbot?

En chatbot kan bedst forklares ved at dele ordet i to. Der er noget med CHAT og der er noget med roBOT.

Det sidste først:

BOT: At noget fungerer som en robot indebærer, at man automatiserer noget, som man ellers ville have gjort manuelt. Automatisering af samtaler handler om:

• at robotten kan genkende/forstå sprog,

• at robotten kan generere et relevant mundtligt svar ved brug af en algoritme/sprogmodel

• at robotten har adgang til viden om et eller flere emner eller systemer, som den bruger til at sammensætte sine svar eller løse en opgave.

CHAT: En chat er en samtale, der foregår i tekst eller tale via fx en computer, telefon, smartwatch eller smart speaker. Du kan fx møde chatbots i:

• Dedikerede apps eller hjemmesider (fx ChatGPT eller Google Gemini)

• Søgemaskiner (fx Bing)

• Skrivebordsprogrammer (fx Copilot i Outlook, Excell, Word mv)

• Som en del af en hjemmeside (ofte som en kundeservice-applikation nederst i højre hjørne)

• Foretningssystemer (ERP, CRM, CMS mv)

Chatformatet er endnu en måde, hvor virksomheder, organisationer, myndigheder og andre kan servicere eller kommunikere med deres brugere. Det særlige ved chatformatet er, at det tager udgangspunkt i brugerens spørgsmål først. Dvs. at det ikke er brugeren, der skal forstå platformen (websitet, søgemaskinen, appen). Det er teknologien, der skal forstå brugerens spørgsmål og intention og tilpasse svaret til dette.

HVAD ER ULEMPERNE VED CHATBOTS?

Ulempen ved chatbots handler først og fremmest om de data, som anvendes til træning af sprogmodellen og de data, som brugerne afleverer, når de interagerer med chatbotten. De nye sprogmodeller som fx ChatGPT er karakteriseret ved, at man ikke specifikt kan forklare/beskrive, hvordan chatbotten er kommet frem til sit svar. Sprogmodellen er meget forsimplet sagt udviklet ved afprøvninger, og sprogmodellen er trænet til at give det bedste bud på et svar, der matcher brugerens prompt, og svaret kan være sammensat af mange forskellige datakilder. Derfor kan det være svært at identificere kilden, med mindre at kildeangivelse at bygget ind i sprogmodellen fra start.

Derfor bør alle der anvender chatbots til eget brug og til udvikling af løsninger stille spørgsmål som:

• Kan jeg stole på chatbottens svar/handling?
  Når du spørger en chatbot om noget eller beder den løse opgaver for dig, er det en god idé at være nysgerrig på fx: Hvem, der har lavet den, hvor længe har den været på markedet, hvad er den lavet til, hvad andre bruger den til? - det gælder chatbots, som det gælder mennesker. De kan være rigtig gode til NOGLE ting, men sjældent til alt. Spørg fx om:

• Hvilke data/ informationer er chatbotten trænet med?
  Hvad er sandsynligheden for, at der kan være fejl eller bias i de informationer, som chatbotten baserer sine svar på.

• Hvordan anvendes de data, som du eller dine brugere/kunder fodrer chatbotten med?
  Bliver brugernes prompt fx anvendt til den fortsatte træning af sprogmodellen, hvor længe opbevares data om brugernes interaktioner, og hvilke data om brugeren har løsningen adgang til?

• Hvor opbevares de data om brugeren, som chatbotten behandler?
  Er først og fremmest vigtigt, for at overholde lovgivning om databehandling.

• Hvilke chatbots må virksomhedens medarbejdere benytte sig af?
  Må de anvende viden om virksomheden i deres spørgsmål til chatbotten, hvilke chatbots må de benytte, og på hvilke devices må de anvende chatbots?

• Informér om hvilke services der baserer sig på AI
  Overvej altid, når du anvender AI til opgaveløsning, om slutbrugeren af dit produkt eller ydelse skal orienteres om, hvordan informationer genereret af AI er anvendt.

Med de mange nye værktøjer, som både borgere og virksomheder får adgang til, bliver det en vigtig kompetence at vide hvordan man forholder sig kritisk og stiller de rigtige spørgsmål til risici og etiske dilemmaer. Der udkommer dagligt nye løsninger og devices som indeholder chatbots, der baserer sig på kunstig intelligens. Mange af dem forholder sig aktivt til risici og problemer, som dem der er nævnt ovenfor.

HUSK: THE Human in the loop

Nogle at de problemer vi ser lige nu vil formentlig hurtigt blive imødekommet. Men så vil nye problemtyper opstå, da vi først er ved at finde ud af, hvordan chatbots og kunstig intelligens kommer til at transformere, den måde vi anvender og deler viden både privat og på arbejdspladsen.

Den bedste anbefaling er, at vi tager aktivt stilling til, hvilke opgaver, der fortsat eller som noget nyt skal løses af mennesker, når vi tager beslutninger om at tage nye teknologier i brug.

Der er masser af opgaver som mennesker løser bedre end maskiner, det kan være opgaver, hvor der er brug for sund fornuft, dømmekraft, håndtering af undtagelser, udvikling af ny viden, kritisk tænkning, empati, etiske spørgsmål, kompleks kontekstforståelse og fælles beslutningstagning.

Men det er lige så vigtigt at sørge for, at intelligente systemer har indbygget stopklodser og kvalitetstjek, hvor kompetente mennesker kan sætte øjne på forretningskritiske processer og/eller behandling af sager hvor lovgivning eller etiske hensyn er centrale. Det handler om af identificere de steder, hvor der bør være et ‘human in the loop’ som kan sikre at teknologien virker og løser sine opgaver efter hensigten.

—-

Artiklen er skrevet i samarbejde med ChatGPT 3.5

CHatbot-ORDBOG

PROMPT

Prompts er de spørgsmål, som brugeren stiller til chatbotten. Når du skriver med en chatbot, så ‘prompter ‘ du den til at svare. Jo bedre brugeren er til at stille gode og tydelige spørgsmål, jo mere relevante og brugbare svar giver robotten. Derfor er det en færdighed at kunne prompte godt.

SPROGMODEL

Sprogmodeller er computermodeller eller algoritmer, der er trænet til at forstå, generere eller bearbejde naturligt sprog. Formålet med en sprogmodel er, at gøre det muligt for en computer at forstå og arbejde med det naturligt talte sprogs sprogstruktur og kontekst.

LLM

Large language models er en fællesbetegnelse for avancerede sprogmodeller, der er trænet på store mængder tekstdata for at forstå og svare med tekst eller tale i et naturligt sprog. ChatGPT og Google Gemini er eksempler på en LLM.

GENERATIVE AI

En type kunstig intelligens (AI), der er designet til at skabe originalt indhold baseret på de mønstre og viden, den har lært fra træningsdata. Dette adskiller sig fra mere traditionelle AI-tilgange, der primært fokuserer på at udføre specifikke opgaver eller give svar baseret på eksisterende data.

GPT

GPT står for Generative Pre-trained Transformer. Det er den type sprogmodel, som OpenAI ‘opfandt’ med ChatGPT.
- Generative: Refererer til modellens evne til at generere sammenhængende og meningsfuld tekst.
- Pre-trained: Indikerer, at modellen først trænes på en stor mængde data, hvorefter den kan finjusteres til specifikke opgaver.
- Transformer: Eller transformerarkitekturen refererer til en bestemt type neural netværksarkitektur, som handler om, hvilken opmærksomhed forskellige typer ord og sprogbrug skal gives i træning af sprogmodellen.

Én GPT

Termen ‘én GPT’ refererer til et værktøj/en applikation, hvor fx virksomheder kan tilpasse chatbotten til specifikke opgaver og begrænsede mængder data/informationer.

Hallucinerende chatbots

De fleste, der har prøvet en chatbot, og har talt med den i et stykke tid, har oplevet at chatbotten ind i mellem begynder at vrøvle eller glemmer at følge reglerne for almindelig samtale. Dette kalder man; at chatbotten hallucinerer. Hallucinerende chatbots kan være både interessante og inspirerende at tale med, men forvent ingen faktuelle svar.

AGI

AGI står for ‘Artificial General Intelligence.’ Man taler om fx ChatGPT og Google Gemini som AGI’er. Det er chatbots, der er baseret på store mængder af viden og kan besvare spørgsmål/løse opgaver på tværs af forskellige opgaver og domæner. I modsætning til GPTs, der er trænet indenfor et mere snævert og specifikt område og opgave.

En anden defintion på AGI er, at det er en kunstig intelligens, der matcher eller overgår menneskelig intelligens. Dem har vi fortsat til gode.

Conversational design

Hvad er conversational design?

Conversational design er en relativt ny disciplin, der kort sagt kombinerer UX’erens og tekstforfatterens kompetencer. Bliv klogere på Conversational Design og Conversational UX

Content strategy

HVAD ER CONTENT STRATEGY?

Content strategy er en måde at forstå indhold, en metode til at arbejde med værdifuldt indhold og en værktøjskasse til at få styr på planlægning, produktion og vedligeholdelse af indhold. Bliv klogere på CS