Kender du (indholds)typen?
Hvor kommer indholdet fra?
Dig og dig og også dig, der sidder som ansvarlig for kommunikationen, hjemmesiden, nyhedsbrevet, facebooksiden, hvordan kommer indholdet til dig? Vi skal alle; privatpersoner, iværksættere, organisationer og virksomheder udkomme med relevant indhold, udkomme ofte og udkomme skarpt.
Jeg sidder selv i saksen og møder mange andre der gør. Nogen har alt for meget indhold, andre kan for døden ikke finde på, hvad de dog skal sige, og så er der dem, der har huset fuld af velmenende kolleger, der alle synes at deres lille Hassan skal ligge på forsiden.
Og så er der de fleste, der oplever lidt af det hele. De on- og offline pjecer er fyldt med flad information, omgivelserne er fyldt med mere eller mindre gode idéer om, det der skal på dagsordenen og alligevel er hovedet underligt tomt, for hvordan skaber vi indhold der faktisk virker: Er læsværdigt, er engagerende, og måske endda får folk til at handle og tage stilling.
Klam i hænderne og tom indeni
Indhold der virker, det er jo det du som kommunikationsansvarlig ved noget om. Hvorfor er det så at du bliver klam i hænderne og helt tom indeni, når det kommer til at få det til at spille. Måske fordi I dybest set ikke har ret meget at sige, måske fordi den corporate kommunikation ikke har nok tangenter at spille på, måske fordi den forretning du er sat til at kommunikere nægter at tilpasse sig indgå i den nødvendige dialog.
Kan du din type?
En hjælp til dig der bakser med ovenstående kunne være at få sat lidt kød på den proces, hvor indholdet bliver til. Et første skridt kunne være at få styr på indholdstyperne. Fordi indholdstyperne hjælper os med at komme nærmere på mål og dem vi vil have i tale. Og kan blive et stærkt værktøj til at prioritere både i planlægningen, og når der er brug for argumenter imod løstgående kommunikationsbehov.
Her 5 let karikerede indholdstyper der kan få forretning, markedsføring og kommunikation til at gå hånd i hånd:
Derfor er vi her
Kommunikation af kernebudskabet: WHY, vision, mission. Hvorfor er din virksomhed sat i verden, hvem hjælper I og hvor glade er de?
Hvem har glæde af det: Denne type kommunikation er helt afhængig af strategiens evne til at få kerneinteressenter op af stolen. Men når strategien har målgruppen for øje, kan der bygges god målrettet kommunikation på kernebudskabet. Et godt eksempel er COOPs Madmanifest - Sammen om bedre mad, der gennemsyrer alle koncernens brands kommunikation fra årsrapport til tilbudsavis.
Den vogn hopper vi på
Kommunikation, der kommenterer eller læner sig op af dagsordner nyheder, der allerede er til debat/i offentligheden.
Hvem har glæde af det: Ud fra devisen lyt før du taler, kan du nå både bredt ud og meget specifikt. Målgruppeovervejelser er stort set overflødige fordi du naturligt indgår i den relevante sammenhæng på samtalens præmisser. Gjort rigtig godt kan både budskab og brand placeres. Et elegant eksempel på det er Carlsbergs Newsjacking-koncept, som også er understøttet organisatorisk i et dedikeret News-jacking team.
Kunden er konge
Kunden og kundens adfærd er konge, vi ved hvad kundernes behov er og kommer dem i møde på alle platforme. Kommunikation (og produktudvikling) er baseret på kendskab til kernemålgruppers behov og data om deres adfærd.
Hvem har glæde af det: Ja, det siger vist sig selv. Hvis data er gode og du ved hvad du skal gøre med dem, så skaber du forretning med din kommunikationsindsats. Lyt og lær her på Erik Ziengs Podcast om Content marketing i praksis, om hvordan Planday ikke bare skaber content der involverer, men også følger kommunikationen til dørs ved hele tiden af måle, justere og udvikle nyt.
Vi er de klogeste
Kommunikation af det der sidder mellem ørerne på de klogeste i din virksomhed. Alle har en kompetence, mange kan lære at kommunikere den til virksomhedens fordel.
Hvem har glæde af det: Vi vil alle gerne være klogere, udnyt din braintrust til at nå fagligt interesserede målgrupper, og til at få et stærkere brand ved at gøre dyb faglighed kommunikerbar og aktiv. Når virksomhedens kloge hoveder ovenikøbet kan ‘hoppe på vognen’ og indgå i den offentlige debat, får du sagt ansigt på dine budskaber, og skaber basis for ægte dialog. Læs også de seks gode råd på Kforum til at udvikle arbejdet med Thought Leadership
Skal vi lege?
Involver dine kunder og brugere i produktudvikling. Bed om hjælp til det der er svært. Og brug den feedback du får til noget. Hvis du ikke er oprigtig interesseret og hvis du ikke har tid til at håndtere feedback, så skynd dig at aflyse legeaftalen.
Hvem har glæde af det: Vi vil alle gerne hjælpe, især hvis det kaster noget af sig i form af respekt, synlighed, vareprøver eller den gode følelse at have gjort en forskel. Involver dine brugere eller andre thoughtleaders i samtalen og udnyt at dit brand får et aktivt netværk.
I min anden post har jeg vendt præmissen om og overvejer hvilke Indholdstyper du bør holde nallerne fra