Hvad koster en hjemmeside?
Er du en af dem der har prøvet det? At skulle købe eller sælge et website? Der er altid en periode i projektet, hvor vi taler om, hvad det skal koste. Vi forhandler lidt eller meget og vi lander et eller andet sted.
Nå men så går vi i gang, og vi udvikler og designer og tester og lancerer og alt det der. Og så finder vi ud af, at det blev lidt eller meget dyrere, end vi først havde planlagt, men det er ok, for der opstod jo noget uventet undervejs, og så ville vi også lige gerne have en sådan en lillebitte webshop - og sådan.
Og nu er sitet jo færdigt og alt er godt, og så slutter samtalen om pris.... Men altså, det er jeg ærligt talt lidt utilfreds med, så jeg stiller lige spørgsmålet igen. Til dig der sælger websites, og til dig der er i gang eller skal igang med at bygge nyt:
“Hvad koster et website egentlig?”
Grunden til min grumpy-hed er, at der umanerligt sjældent bliver sat pris på alt det arbejde, der starter nu, efter den fine lancering og klink klank med kaffekopperne.
Hvad bruger vi vores tid på?
Taler du med en webansvarlig i en hvilken som helst organisation, kan de fortælle om en hverdag, hvor omtrent 50% af arbejdet går med:
at tale om nye initiativer med kolleger, der gerne vil bygge nye sider, som ikke er grundet i brugerbehov
at slås med kolleger om indhold, som er helt og aldeles ubesøgt, men som for guds skyld ikke må slettes
at løbe i hælene på gammelt indhold, der ikke er opdateret eller alignet med designmanualen/ brandpolitikken/ gældende SEO-retningslinger / sprogversionering mv.
Og det er jo også en slags opgave. Men vi ku godt gå hen og glemme, at få spurgt os selv om, hvad de koster, de der fagmedarbejdere, kommunikationsmedarbejdere, web-medarbejdere og interne eller eksterne webudviklere, tilsat lidt projektledere, grafikere og andre gode folk, der alle har en del af ansvaret, når et site skal være velfungerende og levedygtigt.
Skal vi opgøre websitets pris, må vi have fat i en formel - noget a’la denne her:
“Timer anvendt af medarbejder pr. webside x løn pr. time x antal sider på websitet.
Og det vigtigste spørgsmål er nok, hvad er effekten af arbejdet? Får vi nok ud af at sætte, lad os sige 2 årsværk af, på at drive et site på 3000 sider? Og hvad bidrager de 3000 sider egentlig med?
Hvis du ikke gider regne…
OK, du behøver ikke at regne nu. Det er ok, hvis du ikke kan tallene. Jeg kan nemlig allerede afsløre nu, at resultatet ikke er rart. Hver en time vi bruger på at holde møder om nye knopskydninger på vores websites, som ikke har rod i konkrete brugerbehov, er spildt, det er de...
Det klassiske råd til, hvordan du ændrer på dette, er, at du ku begynde at måle lidt mere. Og jeg sir’ go ahead, mål lidt mere. Men jeg siger også lidt mere end det. En løsning der ikke bare giver dig mere værdifuldt og effektivt indhold, men også gør dig klar til næste gang i skal redesigne og eller CMS-udskifte, og måske endda gør den indledende prisforhandling mere overskuelig - den kommer her i form af 3 bud på en ny måde, at arbejde med indhold:
1. Hav en stærk platform at tage beslutninger ud fra.
Næste gang I gennemgår indhold på web-sitet, så overvej at gøre det modsatte af, hvad I plejer: I stedet for at kigge indholdet igennem og spørge: Hvad skal ændres? Så arkiver alt indhold (evt bare mentalt) og spørg: Hvad skal overleve?
Hvis vi vender processen om, har vi brug for nogle kriterier at vælge ud fra. Det kunne f.eks. være: Hvor stor er efterspørgslen, hvad er værdien, hvad er målet med siden. Og hvis den virkelig er vigtig: Kunne den performe bedre, hvis vi gjorde noget ved tekst, opbygning, nøgleord eller tilgængelighed?
2. Kend dine arbejdsgange
Tag et grundigt kig på, hvor indhold går i stå i jeres organisation. Er I en organisation præget af politiske dagsordner, der gør at indhold skal igennem mange instanser inden det kan lanceres/ slettes. Er der juridiske forhold, der gør godkendelser vigtige. Hvad diskuterer vi, når vi diskuterer indhold. Diskuterer vi, hvad vi synes, eller hvad vi ved? Hvad baserer vi vores vurderinger på, og er data om brugeradfærd tilgængelige.
Hvis du kan afdække, hvor i processen indholdet har det svært, har du også mulighed for at indføre workflows eller nye godkendelses-processer. Et eksempel på et nyt workflow kunne f.eks. være, at oprette en backlog til forefaldende forespørgsler, som i: ‘Ku' vi ikke lige få rettet et par af teksterne på denne side’ og give opdragsgiveren ansvar for at prioritere og forberede opgaven.
3. Giv alle en kasket på
Sørg for at rollerne er på plads, når det gælder indhold. Det er ikke altid nok at have en indholds- og en opdaterings-ansvarlig. Selv om det kan være en stor fordel, at have sat navn på alle stykker indhold på dit website.
Men hvis du vil diskussionerne til livs. Altså de der diskussioner, hvor vi står i hver vores ende af lokalet og mener, at det er os der bestemmer, hvordan indholdet skal tage sig ud, og hvor lang tid det skal leve. Så sørg for at alle har fået den rigtige kasket på fra starten. Det ku f.eks. være:
Den fagligt ansvarlige: Samler information, reviewer og kommenterer indhold (men skriver aldrig selv)
Den tekst-ansvarlige: Omsætter den faglige information, til en læsevenlig tekst, der overholder skrive-guidelines
Den web-ansvarlige: Tilpasser teksten til design og tilføjer metadata, nøgleord og sikrer at indhold er sat korrekt ind i skabeloner.
Den forretningsansvarlige: Sikrer at siden har et mål og når sit mål.
Website-udbyder: Hvad med en content first approach?
Og et sidste råd, til dig der sælger websites til organisationer med mere end én indholdsansvarlig. Overvej hvad en content-first approach betyder for jeres leverance. Når man som jeg, et utal af gange, har siddet med opgaven; at oversætte design til konkret indhold og indholds-processer, kunne et ønske være:
Det der værktøj, der giver mig overblik over eksisterende indhold, hvor jeg nemt kan lege med alternative indholds-opbygninger og se konsekvensen af det.
Anbefal at arkivere frem for at migrere og indbyg lidt tid i processen, hvor der er tid til prioritering af kvalitetssikring af indhold.