Er du indholdsfærdig?

Er du færdig med dit indhold nu? Altså færdig som i - Nu orker jeg ikke at beskæftige mig med det mere? Eller som i - Tjek, jeg sat det sidste punktum og er klar til tryk? Eller færdig som i - Nu har jeg pakket kufferten og spændt bæltet og er klar til at tage med mit indhold ud på rejsen?

Færdig betyder også klar

Den oprindelige betydning af ordet færdig er ifølge Den Danske Ordbog: ‘Klar til at rejse’. Færdig som i ready eller flyvefærdig. Det glæder mit indholdshjerte, at jeg tilfældigt faldt over denne betydning af ordet. Ligesom det i 2015 glædede mig at The Content Code landede i mit skød, og introducerede idéen om at vi skal fokusere mindre på indholdets finish line, og i stedet se publiceringen af indhold fra en starting line

Og jeg tror indædt på, at det er koden, der kan knække alle de udfordringer vi som kommunikatører har med at få indhold til faktisk at virke. Vi skal simpelthen i gang med at blive mere indholdsfærdige

Hvornår er du færdig?

Hvis vores fokus er at blive færdige så vi kan komme videre, med at skrive noget nyt, udvikle en ny feature til vores website, udsende et nyt nyhedsbrev osv. Så glemmer vi at fokusere på det, der jo egentlig er indholdets formål, nemlig at skabe en effekt hos nogen og en værdi hos os. Og alle os indholdsansvarlige har bestemt ikke fået mindre at se til. Nye medier, interne behov for at udkomme mere, og kunder, der er tiltagende blinde for vores indhold, og måske endda tillader sig at kvitte deres ellers faste abonnementer hos os.

Er der grund til at være bange?

Ja, du kan roligt være bekymret. Læs f.eks. denne artikel om 80-80-80-reglen. Den går ud på at ca. 80% af os, der arbejder med kommunikation og marketing synes, at vi får for lidt ud af vores indhold, 80% af det indhold vi publicerer bliver aldrig set, og at 80% af virksomhederne siger, at de regner med at øge deres budgetter til marketing og mere indhold. Passer tallene, og passer de i en dansk kontekst? Jeg ved det ikke. Men problemet er genkendeligt. Presset for at producere mere, være mere relevant og udkomme med bedre indhold til flere platforme, er tiltagende. Og det stiller krav til, at vi ikke bare har mål for sprog, tone, medie, brand o.s.v Men at vi også har en stærk plan for, hvordan vi får noget ud af vores indhold.

Hvordan bliver vi så indholdsfærdige?

Vi har brug for at flytte grænsen for, hvornår vi betragter indhold som færdigt. Er det, når vi har sat det sidste punktum, når korrekturen er læst, når artiklen er gået i trykken, når vi har klikket publish i CMSet, når vi har holdt evalueringsmøde i kampagneteamet, når vi har tjekket Google analytics for sidste måneds trafik?

Svaret er nej, indholdet er ikke færdigt. Indholdet er mere eller mindre klar, til at komme ud og møde brugerne/læserne/kunderne, og først i dette møde begynder indholdet at virke. Produktion og opfølgning er blot en del af indholdsarbejdet. Og mit bud er, at du bør bruge min 20% af din tid på at beskæftige sig med mål og opfølgning på mål for indhold og indholdets effekt. Det betyder at indhold skal pakkes med mere end ord og billeder, men også med drømme, formål og mulighed for dataopsamling.

Indholdskufferten er derfor fyldt med:

  • Klare mål. Mål der er dybt forankret i den forretning, vi er sat til at kommunikere. Og mål der konkret kan følges. 
  • En indholdsorganisation, der sikrer at vi arbejder sammen om forretningens mål og skaber rammer, der får indhold til at flyde og vokse sig bedre.
  • En plan for, hvordan vi følger indholdets succes, eller mangel på samme.
  • En løbende indsats for at holde indholdet levende, delbart og i interaktion med nogle interessante mennesker.

En løbende indsats der gør os klogere på målgruppe, organisation og medier, som kan flyde tilbage til det øvrige arbejde, vi går og laver.

Men hvornår er vi så færdige?

Altså færdige, som i slutprut, nu behøver jeg ikke at beskæftige mig med det mere. I min helt og aldeles nyetablerede Skole for indholdsfærdighed, er indholdsarbejdet først rigtig afsluttet, når det ikke har et publikum længere. OG når det ikke kræver en indsats fra dig, din organisation og jeres systemer længere. Ifølge denne regel, er indhold, der ligger på 7 niveau på hjemmesiden, indhold der er lagt i arkiv og inaktive sociale medie-profiler, stadig levende for det kræver nogens opmærksomhed og er derfor ikke er afsluttet.

En helt naturlig del af indholdets cyklus er derfor også, at have en plan for, hvornår det skal nedlægges igen. Og det er vigtigt, hvis vi forestiller os at alt det indhold vi udkommer med, skal have vores fulde opmærksomhed fra den dag det publiceres, bliver vi nødt til også at vide, hvornår det skal nedlægges.

Er der overhovedet realistisk?

Er er tid, overblik og mulighed for at vi kan pusle om og holde øje med alle vores indholdsrollinger derude? Svaret er nok, nej. Ikke med det indhold, som vi har i dag, og som vi har oparbejdet over årevis af online-udgivelser, der har fået lov at leve og overleve. Derfor er den første opgave, når du skal igang med at arbejde mere strategisk med din organisations indhold, at skabe et overblik. Overblik over volumen og effekt. Et bedre overblik over hvad vi har, og hvordan det faktisk virker, kan gå hen og blive det gode første skridt til at skabe en mere effektiv indholdsorganisation.

En organisation: 

  • der publicerer mindre og/eller mere målrettet
  • der får mere værdi ud af alt det gamle indhold
  • der sletter mere
  • der måler mere 
  • og sådan får nye kompetencer i halen af den bedre forståelse for, hvad der virker og ikke virker hos os.

Og det er denne proces, der gør din organisation indholdsfærdig, og det er den nye kompetence, der følger med, som jeg vælger at give titlen: Din nye indholdsfærdighed

-----

Pyh, endelig færdig  . (som i punktum) Lov mig ikke at kommentere på indlægget, jeg magter det ikke!