Indhold er altid noget rod - et content first webprojekt i praksis
De tre discipliner, der skal gå op i en højere enhed ved udviklingen af et website er: design, teknologi og indhold. Og når strategi for webprojekter skal eksekveres er det i reglen de første to vi starter med.
I mit seneste projekt valgte jeg dog at begynde med det tredje, nemlig indholdet. Vi skabte en proces, hvor vi producerede indhold for at blive klar til at designe et website frem for at designe et website, for at blive klar til at producere indhold. For at udrulle denne (content-first) tilgang udviklede vi to redskaber, en skrivevejledning og en stribe brugerpaneler. Men først lidt om hvorfor indhold altid er noget rod:
lorem ipsum-FÆlden
Content first lyder godt og det lyder rigtigt. Det er jo indholdet, der skal bæres frem til brugeren af designet og teknologien. Og det er indholdet, der skal skabe den forventede effekt hos modtageren. Men redskaber har vi i content-værktøjskassen, til reelt at tage udgangspunkt i indholdet og lade det fortælle os, hvilken form et website skal have? Nogle vil mene at det handler om at sætte ægte tekster ind i wireframes og designoplæg fremfor lorem ipsum. Det kan være én måde at give sit design et reality-tjek. Men content-first kan vi vel ret beset ikke kalde det.
I stort set al den tid jeg har arbejdet professionelt med digitalt indhold og hjemmesider, har jeg beskæftiget mig med ‘gamle’ websites med mange år på bagen. Websites der har været igennem adskillige CMS-udskiftninger, redesigns, strategier, integrationer og skiftende webredaktioner. Her handler opgaven ofte om at rydde op og zoome ind på indholdets egentlige mål. Her er det i reglen meget vanskeligt at få lov at begynde helt forfra med indholdet. Men for nylig fik jeg lov at stå i spidsen for at udvikle et spritnyt website. Et nyetableret center på Aarhus Universitet betroede mig opgaven; at bygge en digital platform til formidling af matematikdidaktisk forskning til praktikere. Målet var at udvikle et site, der til at begynde med kunne begå sig som et lille site, og på sigt skulle blive et stort og indholdstungt site, med mulighed for at orientere sig både i emner og med indgange til udvalgte målgrupper.
Skrive, skrive, skrive
Organisationen var på det tidspunkt helt ny og al formidling skulle etableres fra bunden, derfor besluttede vi, at de fagligt ansvarlige skulle i gang med at skrive hurtigst muligt.
Indhold, der bare får lov at blive skrevet og i dette tilfælde af mange forskellige eksperter vil altid blive noget rod, og opgaven med at presse det ned i en fælles form efterfølgende kunne gå hen og blive overordentlig tung.
Alle, der har beskæftiget sig med webtekster og samarbejde med mere end en håndfuld indholdsleverandører ved, at indhold meget hurtigt bliver noget værre rod. Her kan det være rart at have en designskabelon, der styrer hvilke indholdselementer, der skal produceres.
Og når jeg taler om rod, er det set fra content designerens perspektiv. For den web- og content-ansvarlige er målene bl.a.:
at artikler er ensartet bygget op
at overskrifter skaber arkitektur og fremdrift i læsning
at ordvalg er konsistent og tilpasset målgruppen
at sætninger er bygget pædagogisk op
at indhold er overskueligt, let at tilgå og finde også fra en søgemaskine.
Når, der er mange, der skal levere indhold, og de fra hver deres faglighed eller perspektiv har et andet fokus, nemlig at det er ‘rigtigt’ og vigtigt, hvad der står, ja så vil indholdet altid fremstå rodet, også selvom de to mål ikke burde have et problem indbyrdes.
Så for at skabe en fælles ramme udviklede vi to værktøjer til at være vores styringsredskaber. Styringsredskaber, som kunne fungere som en fælles ramme for, hvad der skulle formidles, hvordan det skulle struktureres og for at det var relevant for målgruppen.
Værktøj nr 1: En skrivevejledning
Da der var flere end tyve eksperter involveret i at formidle viden til hjemmesiden, var det vigtigt at finde et fælles værktøj, der kunne skabe en fælles ramme om formidlingen. Når nu der ikke var en et fælles webdesign at tage udgangspunkt i, og da design ikke ville fungere tilstrækkeligt som framework for indholdet, valgte vi i stedet at udvikle en skrivevejledning. Den indeholder fælles mål for teksterne, krav og anbefalinger til indhold, input til hvordan man formidler digitale tekster og de formelle krav, der er til forskningsformidling til praktikere.
Skrivevejledningen tog form i et tæt samarbejde løbende mens teksterne blev udviklet. Og langsomt udviklede skrivevejledningen sig til at være det vigtigste værktøj for både rammesætning og kvalitetssikring af teksterne. Da alt udvikles i samarbejde i en flad struktur, endte vi med at kalde skrivevejledningen for ‘chefen’, altså den tekst, der skulle konsulteres, i fald der var tvivl eller uenighed, og den blev også inspirator for, hvilke indholdstyper designet af websitet skulle understøtte.
Værktøj nr. 2: Brugerpaneler
I de fleste digitale udviklingsprojekter, jeg har været involveret i, er brugerinddragelse, noget der sker, når vi er ‘færdige’ med at udvikle grunddesign. Beklageligvis er de oftest af leverandører beskrevet, som et tilkøb, der kan og ofte bliver fravalgt, pga af pris eller tidspres. Brugerinvolvering er tidskrævende, og de svar man får, når man involverer slutbrugere, er ofte svære at handle på. Enten fordi de ikke er entydige, fordi de er for ressourcekrævende, eller fordi de udfordrer grund-arkitekturen og beslutninger taget tidligt i processen. Og det sker, at de ender med at tage pusten ud af projektets fremdrift i stedet for, at kvalificere de beslutninger, der er taget.
En tidlig etablering af brugerpaneler i vores projekt lagde grundstenen for at vi kunne foretage løbende brugerinvolvering. Før vi gik i gang med at udvikle eller skrive noget som helst, gik vi i stedet i gang med at rekruttere gode folk i de relevante målgrupper og skabte med dem en stribe brugerpaneler. Så når behovet for inddragelse opstod i stort eller småt, så var der nogen, vi kunne spørge (kvalitativt eller kvantitativt). Og det fantastiske er, at det gider brugerne godt, især hvis produktet og spørgsmålene, vi stiller, er relevante for dem. Èn af de mange sidegevinster ved at involvere slutbrugerne tidligt er, at man samtidig får skabt awareness om det produkt, der er på vej og nogle aktive ambassadører for produktet.
INDHOLD SOM BASIS FOR DESIGN
De to redskaber gav os grundlaget til at begynde at skrive tekster, involvere praktikere og bede dem læse med og ikke mindst at lege med, hvordan teksterne kunne begå sig digitalt.
De konkrete tekster gav et real-life input til indholdsmoduler, sidetyper, til indholdsarkitektur og sidedesign. Og med dem kunne vi gå kvalificeret i gang med at tage dialogen med grafiker og udvikler om et design baseret ikke blot på et overordnet mål, men på noget helt konkret indhold, hvor indholdsleverandørens viden står i centrum, for udviklingen af det digitale format.
Den slidte metafor om asfalt-lægning
I projekter tales der ofte om at lægge asfalt under kørsel, som et synonym for; at her går det stærkt og at udvikling af en eller anden grund skal ske i våd asfalt. Jeg er ikke ret begejstret for metaforen, men idéen om at udvikle det konkrete produkt og i den proces skabe rammer og retningslinjer og validere, hvad der har reel effekt, synes jeg rigtig godt om.
Og det er et reelt forsøg på en content first-tilgang. Kønt ser det ikke ud og frustrerende vil det oftest være undervejs, fordi indhold som sagt, er noget rod. Viden der skal fra en fagekspert i én situation til én bruger i en anden situation, som skal formidles via et digitalt format er en svær opgave. Da vi først ved, hvad der virker, når vi har noget at se på. Men i reglen nødigt vil udvikle noget, som vi endnu ikke ved om virker. En content first-tilgang, sikrer at vi beskæftiger os med den viden, som brugeren skal møde og på den ene eller anden måde påvirkes af.
Kan man se på det lancerede produkt at tilgangen har været content first? Måske… måske ikke. Jeg ved at vi udkom med en stribe tekster, der var grundigt gennemarbejdede ikke kun fra et fagligt perspektiv men også fra et brugs-perspektiv. Vi fik også en valideret kravspecifikation til webdesignet. Og så har vi i dåbsgave fået en moden model for, hvordan vi skal udvikle nyt indhold og samarbejde med fageksperter om indholdsudvikling fremover.
Billede: Angelina Litvin | Unsplash